Autocamperpladser, Holme Å Camping, Hovborg
Camper med autocamperen i rolige og naturskønne Hovborg i Sydjylland. Holme Å Camping finder I ca. 20 km. syd for Billund lige uden for landsbyen Hovborg. Stedet er en populær campingplads med alle moderne faciliteter. Campingpladsen byder på teltet, pladser til campingvogne og 10 campinghytter til leje.
Campingpladsen Holme Å Camping er en hyggelig plads med mange gode faciliteter til jer, der ønsker ro, hygge og samvær og afslapning på turen. Holme Å Camping har udendørs opvarmet pool, legeplads, boldbane og beachvolley Det er gratis for campingpladsens gæster at bruge pool og legeplads. Faciliteterne er alene for pladsens gæster.
I kiosken på Holme Å Camping tilbyder vi hver dag frisk brød, is og take away. Vi har også turistbrochurer og digital turistinformationsskærm.
På pladsen finder du også dame og herre-toilet og bad, fine familierum og handicaptoilet og bad. Fanger du en fisk i den lokale fiskesø, så står fiskerensepladsen klar til dig, når du kommer tilbage.
Tæt ved Holme Å Camping finder I naturperler som Holme Å, tre store plantager med fri adgang, de specielle Københavnerplantager. Området rummer varierede stier og dermed mange muligheder for gåture og cykelture. Naturstierne omkring Holme Å Camping rummer også en Kvalitetsvandresti. Skovene, heden og åen byder på helt særlige naturoplevelser og et mangfoldigt dyre- og planteliv. Selve Holme Å og den nærliggende fiskesø giver forskellige lystfiskeroplevelser. Fanger du en fisk, så er du velkommen til at rense den ved vores fiskerensebord.
Holme Å Camping ligger i Sydjylland - midt mellem Ribe, Billund, Kolding og Esbjerg, som byder på mange oplevelser. Campingpladsen ligger i landsbyen Hovborg.
Holme Å Camping har også åbent i vintersæsonen, dvs. mellem efterårsferie (uge 42) og påske. Vil I være på autocamperferie i den periode, skal I melde jeres ankomst hos os inden ankomst.