Hærvejen, dagstur omkring Jels

Hærvejsruten går gennem skovene nord og syd for Jels, som alle var en del af den sagnomspundne Farrisskov, der i middelalderen strakte sig på tværs af Jylland. Her ved Jels krydser dette skovbælte en smuk tunneldal med de 3 Jelssøer, som har skabt et varieret, rekreativt område på begge sider af søerne. Jels By midt i området er en charmerende lille by med kirke, mølle og vikingeskib, og opstod oprindeligt i en rydning i Farrisskoven. Dagsturen inddrager naturligvis så meget af skov- og søområdet som muligt, men giver også plads til vandreture gennem det åbne land. 

De tre Jels-søer ligger i en smeltevandsdal - som vender omvendt. Normalt gik smeltevandsdalene fra isens hovedopholdslinie (iskanten) og mod øst dvs. ind under isen. Men i Jels går dalen mod vest. 

Hærvejen gik langs vandskellet skabt af den seneste istid. Her var der færrest våde steder, som skulle passeres, og det gjorde datidens Hærvejsrejse lettere. Vi tror grundet mængden af gravhøje i Stursbøl Plantage, at Hærvejen har haft et af sine hovedspor her. 

Henter du VisitVejens app, så kan du under Hærvejen -> Turforslag -> Dagstur Hærvejen Jels finde en digital guide med digital rutemarkering og interessepunkter. 

Startsteder og turlængder

1. Jels busstation (bus 138 Vejen – Haderslev, bus 147 Kolding – Jels) - Ruter på 8, 16 eller 24 km) (Der er banegård i Vejen, Vamdrup og Vojens)
2. P-plads nord for Jels Midtsø - Ruter på 16 eller 24 km (kør efter adressen Koldingvej 2, 6630 Rødding)
3. P-plads ved Troldeskoven i Stursbøl Plantage - Ruter på 8 eller 24 km (Kør efter adressen Klovtoftevej og se efter p-pladsskiltene.)
4. Flextur - 41 minutter fra Vamdrup til Jels f. eks. Kig mere her og husk at bestille to timer før. 

Faciliteter

1. Indkøb: SuperBrugsen (lige ved ruten og overfor busholdepladsen) og Netto (ca. 200 m fra ruten) i Jels By.
2. Mad og drikke: Café, restaurant og pizzeria i Jels By og ved Thorhallen ca. 250 m fra ruten. Caféen ved Jels Voldsted (begrænset åbningstid) samt restauranten ved Royal Oak golfbanen  ligger nogle hundrede meter fra ruten. Café Kaff lige over for Jels Søbad og på Hærvejsruten. 
3. Vand og toiletter: Jels Kirke, Jels Søbad (sommer) 
4. Bord-/bænkesæt: P-plads ved Troldeskoven, Jels Søbad, Rastehytte ved Heksebroen, P-plads nord for Jels Midtsø, Pilgrimshytten i Haraldsholm Skov.
5. Bålpladser: Rastehytte ved Heksebroen samt P-plads nord for Jels Midtsø. Grillplads ved Jels Søbad.

1. Jels Kirke (Jels Søndergade 2)
Jels Kirke er opført i 1854 som efterfølger for en mindre middelalderkirke. Beliggenheden tæt ved søen hænger sikkert sammen med, at søen tidligere blev anvendt til dåb. Kirken blev tegnet af arkitekt Laurits Albert Winstrup. Granitkvadre fra den gamle kirke er genanvendt som sokkel og mur til vindueshøjde. To indhuggede relieffer kan stadig ses i form af indhuggede menneskehoveder i øst-hjørnet. På vestsiden findes en løve og på nordsiden et aftryk af en kvindefod, som tegn på, at kirken er indviet til Sct. Anna. Altertavlen består af en gipsafstøbning af Nadverens indstiftelse oprindeligt udført af Thorvaldsen. På kirkens vægge hænger enkelte figurer fra den gamle kirkes altertavle. Har du Hærvejspasset med i lommen, så skal du huske at stemple det ved Jels Kirke. 

2. Jels Mølle (Jels Møllegade 5)
Møllen er bygget i 1859 og har malet korn til foder, mel og gryn frem til 1959. Jels Mølle er af den hollandske mølletype, hvor kun møllehatten skulle drejes rundt for at fange vinden. Derfor kunne vingerne være længere; vingerne på Jels Mølle har et spænd på 21 m. Møllebygningen er i dag hvidkalket, som møllen oprindeligt har været. Inde i møllen er det oprindelige maskineri, kværne, hejseværk og korntragte bevaret helt intakt. Jels Mølle blev bygget af Johan Møller, som fik tilladelsen efter en audiens hos Kong Frederik VII. 

3. Genforeningssten (Jels Vestergade 17)
Stenen, der blev indviet i 1921, viser Chr X’s navnetræk og genforeningsdatoen 9. juli 1920. Den omgives af to af de gamle grænsepæle fra tiden mellem 1864 og 1920, som har stået ved grænsen mellem Danmark og Tyskland. Grænsen gik lidt nord for Jels ved Troldkær. 

4. Stursbøl Plantage
I middelalderen var det et landbrugsområde, men det blev brændt af under svenskekrigene i 1650’erne. I 1802 købte kongen den første del af Oksenvad Hede for at plante skov; siden er arealet nået op på over 500 ha. Skoven bærer i dag præg af stormen i december 1999, hvor næsten 80 % af træerne væltede. Nogle områder har fået lov at ligge mere eller mindre urørt hen for at den naturlige udvikling efter et stormfald kan følges. Den nyplantede skov er meget varieret med både løvtræ og nåletræ. I skoven findes mange rådyr, og man kan være heldig at se strejfende krondyr og dådyr. Ræve- og grævlingegrave findes flere steder i skoven. Sortspætte, grønspætte og stor flagspætte findes alle i plantagen.

5. Gravhøje
Forbindelsen til specielt bronzealderen ses af ca. 70 gravhøje, der i Stursbøl Plantage ligger i tilknytning til hærvejsforgreningerne. Netop anlæg af Stursbøl Plantage har betydet at disse mange gravhøje er bevaret. Størstedelen af højene på landbrugsarealerne uden for skoven blev fjernet før den generelle fredning af gravhøjene blev gennemført efter 2. verdenskrig. Lige omkring ruten her i starten af plantagen er der en stor koncentration af gravhøje. Gravhøjene var vigtige vejmarkeringer for Hærvejsrejsende i gamle dage. 

Rutevejledning: Efter en lang, diagonal linje gennem plantagen, følger vandreruten en grusvej th. (mod syd) (Stursbølvej). Fra denne følges første skovvej på højre hånd (Oksenvadvej). Det er lige før vejen går gennem et lavt dige, og der står et hærvejsvandreskilt med pil ligeud. Alternativt kan man følge Hærvejsvandreruten videre lige ud til næste skovvej th. (Lille Klovtoftevej)

6. Festpladsen 
"Festpladsen" blev formentlig anlagt i 1845 – måske til brug for militærparader. I mange år blev der her afholdt fester, men i 1864 forbød tyskerne al aktivitet på pladsen. Som et levn fra fortiden kan man flere steder finde rester af kulturplanter som for eksempel kodriver og rosmarin.

Rutevejledning: Efter festpladsen, gå til venstre ud til grusvej (Lille Klovtoftevej). Følg denne vej th. og gå th. ad næste grusvej; Troldeskovvej (vejskilt). Alternativt kan man vælge at følge Hærvejscykelruten, som fra festpladsen er skiltet ad Højvej (vejskilt).

7. Troldeskovvej
Troldeskovvej er en af de lange, lige skovveje, som Stursbøl Plantage er præget af. Området, hvor Stursbøl Plantage ligger, blev prøjsisk område som følge af krigen i 1864. Tiden under prøjsisk/tysk herredømme ses bl.a. af de meget rationelt og lige anlagte nord-sydgående skovveje samt af enkelte bevarede granitsten, der afgrænser skovarealet. 

Rutevejledning: Ca. 500 m ad Troldeskovvej, går en blå, markeret skovrute fra tv. Følg denne til P-plads.

8. Troldeskoven
Troldeskoven bestod indtil orkanen i 1999 af gamle, krogede skovfyr. Nogle af træerne står endnu som døde monumenter. Sagnet siger, at skoven i gammel tid var beboet af trolde. I dag er skoven helt sikkert befolket af trolde og andre underlige væsner. De er nemlig skåret ud som skulpturer med motorsav i en del af de væltede træer. Troldeskoven er i dag udlagt som naturskov, hvilket bl.a. indebærer at der ikke er "ryddet op" efter orkanen i 1999 og at de træer, der vokser frem, har sået sig selv. Se mere om Stursbøl her. 

Rutevejledning: Følg herfra Hærvejscykelruten til Jels By. Man kan gå i kanten af plantagen (blå rute) i stedet for på vejen indtil plantagen ender. Hærvejscykelruten følges til Jels By. Efter at have passeret Jels Skole, følges 3. vej th; Søvej til Jels Søbad. Her kommer du ind på den markerede Hærvejsrute igen. 

9. Jels Søbad (Søvej 5a)
I 2014 stod det nybyggede Jels Søbad færdigt. Søbadet har i 70 år været samlingspunkt for de rekreative aktiviteter ved Jels Søerne. Det nye arkitekttegnede byggeri har foruden badefaciliteter mødelokaler til foreninger, træningsrum, værksted til cykler og både samt renseplads for lystfiskere. Desuden vinterbadeklub med sauna. Selve søbadet består af en cirkelformet badebro med et børneområde, et område til rolig svømning samt et område til udspringere.

Lige overfor søbadet finder du caféen Frøken Kaff. Som navnet siger, så er kaffe og lækre kaffevarianter en væsentlig del af menukortet, der også omfatter traditionelle caféretter og is. 

10. Jelspigen
Bronzeskulptur ved Jels Søbad, fremstillet af skolelærer Jørgen Thoms. 
Skulpturen kom til byen i 1953, da læge H.H. Ravn efter forhandlinger med Ny Carlsberg fonden fik den stillet til rådighed. Se evt. mere her. 

Rutevejledning: Fra Jelspigen ved Søbadet følges grusstien langs søen mod nord.

11. Jels Natur- og Planetsti
På stien langs søerne kan man opleve universets størrelse. Turen går langs Jels Nedersø og Jels Midtsø, og langs ruten er de ellers så utilnærmelige planeter fra Solsystemet opstillet på pæle. Selve planeterne er i rette størrelse i forhold til den afstand, der er mellem dem. Vil man se Planetstiens sol skal man lave en afstikker op til asfaltvejen th, hvor solen står ved det tidligere planetarium ved Søvej 36. Se mere om Planetstien her. Du kan også i VisitVejen App'en finde en digitalt guidet tur langs Planetstien, som fortæller mere om de enkelte planeter. 

12. Jels Vikingespil
På stien langs søen passeres friluftscenen, hvor der siden 1977 er blevet opført vikingespil i juli måned. En stab af professionelle står for opsætningen, mens der er amatørskuespillere på scenen. Det er en storslået oplevelse med amfiteater og vikingeskibe, der lægger til nede på Nedersø. Et helt område ved søen er indrettet til forestillingen. Her ligger blandt andet også ’Valhal’, hvor der er sang og bægerklang efter forestillingen. 

13. Jels Vikingeby
Vikingebyen blev til som kommunalt beskæftigelsesprojekt. Der blev opført et grubehus og et stort langhus, som er rekonstruktioner af en vikingeboplads ved Hammelev i Sønderjylland. I 2002 overtog Vikingegruppen ”Iarlsae”, der har renoveret og bygget til. Arbejdet udføres af frivillige med interesse for vikingetidens håndværk. Man når vikingebyen ved at gå fra søstien op ad trappen umiddelbart efter planten Jupiter.

14. Store Barsbøl
Kort efter at have passeret planeten Saturn, kan man over en lysning til højre skimte Store Barsbøl. Gården er en af de 36 domænegårde i Sønderjylland, som vidner om tiden under tysk herredømme mellem 1864 og 1920.  Store Barsbøl blev købt på tvangsauktion i 1896, og blev forpagtet til en tysk landmand. 

15. Heksebroen
Broen er en lille træbro, der går over Nedereng mellem Nedersø og Midtsø. For mange år siden var broen lavet af kroget egetræ, og man mener, at det er det, der har givet den navnet. Senere er broen blevet bygget på ny - blandt andet for at gøre den handicapvenlig.

Rutevejledning: Gå ikke over broen, men følg den gule, markerede skovrute videre langs næste sø; Jels Midtsø

16. Jelssøerne 
Mod slutningen af sidste istid, for cirka 12.000 år siden, dannedes en smeltevandstunnel, hvorfra smeltevandet strømmede vestpå. Denne tunneldal markeres i dag af Jelssøerne; Nedersø (54 ha), Midtsø (25 ha) og Oversø (9 ha). Nedersø med sine stejle skrænter er på det dybeste sted 11 meter. Fuglelivet ved søerne består bl.a. af toppet lappedykker, blishøns og gråænder. I vinterhalvåret ses store mængder af trækfugle, blandt andet troldænder, pibeænder og krikænder. Med mellemrum kan man se fiskeørne eller den smukke isfugl ved søerne.

17. Rastehytte i skoven

18. Barsbøl Skov
Barsbøl Skov på knap 100 hektar ligger på den østlige skråning af den tidligere smeltevandsflod. Derfor er Barsbøl også både kuperet med afvekslende jordbund, og meget varieret med både løv og nåleskov. 

19. Jels Oversø
Syd for Jels Oversø er der fundet spor fra 11-10.000 f. Kr. efter rensdyrjægere, der umiddelbart efter sidste istid holdt til her. De var blandt de første mennesker, der kom til Danmark efter isen smeltede. Disse rensdyrjægere tilhørte Hamburgerkulturen. Om sommeren dækkes det meste af Jels Oversø af en skyggende flydebladsvegetation bestående af hvid og gul åkande.

20. Pluto
På den lille rasteplads, ved asfaltvejen på ruten, lige nord for Jels Midtsø, finder man Pluto. Det er den planet, nu reduceret til dværgplanet, i vores solsystem, der ligger længst væk fra jorden. Dermed slutter Planetstien ved Jels.

Rutevejledning: Følg den gule rute videre tilbage langs den anden side af søen, men ikke for længe. Efter en hvid udsigtsbænk nås en plads med et fast bord-/bænkesæt. Gå herfra ud til asfaltvejen, følg den kort tv., kryds vejen til P-plads på modsatte side. Dette er Klaskeroj Skov. Fra P-pladsen ved vejen følges den gule, afmærkede rute th. Ved gården Johanneshvile drejer ruten skarpt tv. ind i skoven. Når stien/hjulsporet rammer en skovvej, hvor gul rute går skarpt tv, går man til højre med skovvejen. Følg denne vej til den ender.  Bemærk: De gule pile sidder på bagsiden af pælene.

21. Klaskeroj Skov
I statsskoven ”Klaskeroj” blev Slesvigs sidste ulv, før den kom tilbage igen, skudt i 1776. Her er i dag mange andre dyr og fugle; bl.a. ravne. Jordbunden i Klaskeroj er meget vandrig og derfor sur og fugtig. Den har givet navnet, for jorden er ”klasket sammen”. Efter orkanen i 1999 er der i skovens sydlige del plantet bøg samt ask og ær. Her er jorden fortsat meget fugtig. I den nordlige del er valgt en skovudviklingstype med eg, lind og bøg; fordi jorden her er veldrænet.

Rutevejledning: Drej tv. ad Præsteskovvej; følg denne vej til den ender. Drej th. ad Jels Skovvej; derefter tv ad Jægersborgvej (NB: Vejskiltet står til højre). Når Jægersborgvej ender, drej tv. ad Grejsensvej; efter 250 m inde i plantagen ses markeringerne for hærvejsvandreruten. Følg ruten tv. (mod syd) tilbage til Jels By.

22. Over åbent land
Når vejene her gennem det åbne land følges, kan man få fornemmelsen af virkeligt at være ude på landet. Det er ikke så underligt, fordi ruten her bevæger sig mellem udkanten af to sogne; Jels og Skodborg. Samtidig bliver området nord herfor afvandet og løber til Kongeåen, mens området syd herfor løber til Jels Søerne. 

23. Pilgrimshytten
Pilgrimshytten i Skodborg Præsteskov er en læhytte med borde og bænke, hvor man kan holde hvil på sin vandring og evt. spise sin medbragte mad. Der er borde og bænke både under tag og under åben himmel. Pilgrimsstaven midt i det runde bord fungerer samtidig som solur. Selve formen på pilgrimshytten er inspireret af kirkebygninger langs med pilgrimsruten på Hærvejen. 

24. Haraldsholm Skov med Skovens Katedral
Haraldsholm Skov er - som de øvrige skove i området – en rest af den gamle Farrisskov. De strakte sig i et bælte tværs over landet og udgjorde grænseområdet mellem Jylland og Slesvig. Farrisskoven var som en urskov, hvor man sagde, at et egern ikke behøvede røre jorden fra Lillebælt til Vesterhavet. Skoven bærer præg af orkanen i 1999, og ca. 45 ha af bevoksningerne i skoven er anlagt efter stormen. Eg og gran er dominerende i den nordlige del, mens bøg er dominerende i den sydlige del samt i skovens vestkant. Nu om dage kan skoven og naturen opleves som mere fredelig - her er stille som i en kirke, her er opadstræbende søjler og sollyset spiller mosaikkens melodi gennem løvtræernes blade.  

Hærvejsruten kan herefter følges tilbage til Jels, hvor ruten krydser Kolding-Tønder landevejen og nu er skiltet med Hærvejssymbolet. Følge du den skiltede rute, kommer du tilbage til Heksebroen, hvor du nu går til højre og langs Jels Nedersø tilbage til Jels by. Går du til venstre - som er kortere - og den rute, som VisitVejen Appen viser, går du ad Jels Vamdrupvej tilbage til busstationen.