Haraldsholm Skov, Jels

Haraldsholmskoven producerer mest bøg og nåletræer, og disse trætyper suppleres med eg, lærk, douglasgran og lind. Valg af træarter er udfordret af, at jorden under skoven er ret fugtig, fordi der 30-40 cm nede i jorden er et tykt allag, som ikke lader vand komme igennem. Det er også derfor, at du kan se ret mange grøfter i skoven. Den nordlige del af skoven ligger på moræneler, der er dækket af en sandbanke. Så skoven vokser oven på istidslandskabet. Isranden – hovedstilstandslinien - gik ved vestkanten af Jelssøerne få km fra skoven. Tilbage i 1999 blev skoven ret skadet af den voldsomme 3. december-orkan, og væsentlige dele af plantagen er plantet herefter, og her har man prioriteret at plante løvtræer. Skoven er omkranset  af jorddiger og mod syd et stendige.

Hærvejen
Hærvejsruten går i dag igennem Haraldsholm Skov, og den følger her skovens eget vej- og stisystem i et jævnt terræn og forholdsvist lige ud. Det er så her, at du kan gå i skovens katedral. Du kan nyde de himmelstræbende stammer, det flimrende lys gennem trætoppenes blade og hele fuglekoret i ørerne. 

Historien
Haraldsholm ligger i et område, der i Hærvejens oldtid var dækket af skov – den berygtede og frygtede Farrisskov – der strakte sig fra Ribe og til Lillebælt. Vi ved, at området var relativt ubefolket, fordi der er ikke bygget kirker i skoven – men uden om – i den store kirkebyggeperiode i 1100-tallet.

I Haraldsholm Skov findes en græsklædt langhøj på ca. 1,7 x 8 x 25 meter.

Parallelt med den nuværende Hærvejsrute har den gamle kleinbahn – smalsporsjernbane mellem Haderslev og Skodborg gået. Det var jernbaner, som blev bygget før genforeningen i 1920, for at sikre transport fra det tyske riges yderkanter.