Herregården Sønderskovs springvand
I voldgraven syd for herregården Sønderskovs hovedbygning springer 2 flotte vandsøjler eller rettere vandspring.
Voldgraven omkring hovedbygningen er dateret tilbage til 1400-1660.
I sommeren 2005 blev Sønderskov en attraktion rigere, idet direktør for virksomheden ”delta”, Svend Aage Christensen, donerede to flotte WHITE WATER – vandspring til Sønderskov (inspireret af en ældre betegnelse for springvand fundet på en tegning af det gamle Christiansborg, har delta valgt at kalde sine springvandsanlæg for vandspring). De blev anbragt i den sydvendte del af voldgraven, hvor de udgør et stemningsfuldt indslag i Sønderskovs haveanlæg.
Udover at vandspringene er kønne at se på, har de også en gunstig effekt på vandcirkulation og iltning i voldgraven.
Du skal være opmærksom på, at vandspringene muligvis ikke er i drift, når du besøger Sønderskov. Det skyldes ønsket om at reducere energiomkostningerne.
Sønderskovs oprindelige barokhave er i forbindelse med en større renovering af bygningerne i slut-1980´erne genskabt med de karakteristiske symmetriske linier. Museet har ligeledes genskabt et afsnit af herregårdens historiske urtehave, som drives af en frivillig arbejdsgruppe, og som ligger øst for haveanlægget.
Afstande:
Hærvejens cykelrute 5 km