©  Foto:

Kongeådalen - Københoved Skovvej

Fantastisk udsigt over Kongådalen - fra syd - finder du på toppen af Københoved Skovvej. 

Du skal køre, cykle eller gå fra ad Københoved Skovvej fra Københoved mod Foldingbro - og efter skrapt sving går det snart rask nedad (lidt efter indkørslen til nr. 2). Lige efter toppen af bakken får du et 180 graders view over Kongeådalen. Kigger du godt efter lige stik nord - lad blikket følge asfaltvejen og over mod den nordlige side af ådalen - der ligger der en markant hvid bygning. Det er herregården Sønderskov. Den historiske finurlighed her er at nord for åen huserede herremænd og deres fæstebønder i Danmark. Og det sted, hvor du står på Københoved Skovvej - det var slesvigsk - uden herremænd, fæstebønder eller hoveri. Og dermed basis for et helt andet liv og anden velstand. 

 

 

¨¨