© Foto:
Legeområde ved Hygum Hjemstavnsgård
I tilknytning til Hygum Hjemstavnsgård er der et nyopført aktivitetsområde.
Området er bygget i 2022 og rummer et væld af gode legeredskaber, hvor børn og voksne med lyst til bevægelse kan boltre sig. Pladsen rummer gyngestativ, fugleredegynge, rutchebane og klatrenet samt klatretårn. Du finder også en lav balancebom, balancestubbe, en vippe og en karrusel - typiske legeredskaber, som børn for 100 år siden havde mulighed for at bruge. Fra legetårnet er der en formidabel udsigt ud over marken og køkkenhaven, der hører til Hygum Hjemstavnsgård og ud over det åbne landskab.
Det er gratis at benytte området, og man må også være på pladsen, når hjemstavnsgården ikke har åbent. Ophold og leg sker på eget ansvar.