©  Foto:

Sommerfuglen på Askov Kirkegård, Erik Heide

Sommerfuglen er en skulptur udført af billedhuggeren Erik Heide i 2014. Skulpturen er lavet i svensk sort granit og forgyldt bronze. 

Sommerfuglen er et symbol, der er anvendt i kristent kunst siden oldkirke-tiden. Det vil sige siden 100 e.Kr. til 500 e.Kr. 
Sommerfuglen er et billede på det kristne opstandelseshåb. Sommerfuglen har tre stadier: larve (liv), puppe (død) og sommerfugl (opstandelse). Som sommerfuglen breder sine vinger ud, tager Kristus sin menighed under sine vinger, levende og døde.  

Kirkegården til Askov Kirke indrammes af klippede bøgehække og på selve kirkegården kan man finde gravsteder for en lang række centrale personer i og omkring Askov Højskole. Vær opmærksom på, at der findes både en ældre og nyere afdeling af kirkegården. Den nye afdeling ligger mod øst, og det er her du finder skulpturen Sommerfuglen som symbol på gyldent håb. Den ældre afdeling ligger omkring selve kirken. 

Erik Heide er født i 1934. Han er kendt for at have udsmykket mange kirker. 

I Vejen Kommune har han lavet kunst til Stenderup Kirke, skulpturen ”Duer blandt aks og druer” udført som spinkelt gitterværk i 1991. 
Det er også Erik Heide, der har udført en af lågerne foran Vejen Kunstmuseum. 

Afstande
Hærvejens vandrerute 0 km
Hærvejens cykelrute 0,4 km