© Foto:
Vejen Hjertesti
En hjertesti er en afmærket motionsrute, hvor der langs ruten er opsat skilte med Hjerteforeningens logo.
Stien kan anvendes hele døgnet og af alle. Hjertestien i Vejen går fra Vejen Idrætscenter til Vejen Præsteskov, der ligger syd for jernbanen. Ruten er 3,3 km lang og starter ved Vejen Idrætscenter og går ud til Vejen Præsteskov, hvori den tager en rundtur, for så at gå tilbage samme vej til begyndelsespunktet.
Tæt på Hjertestien i Vejen Præsteskov finder du Evighedstræ nr. 91. Det er et bøgetræ, der er plantet omkring 1850, og som idag er ca. 30 m højt og lidt over 3 meter i omkreds.
Der er mulighed for parkering ved startstedet. Stien er handicapvenlig og egnet til både kørestole og klapvogne.