Lokales anbefalinger
Hvad synes os, der bor i området, at du skal opleve? Hvad sætter vi lokale pris på? Hvad nyder vi lokale at opleve?
Det spurgte vi en række borgere om i efteråret 2023. Her kommer nogle af svarene og en række tips til, hvor du kan møde hverdagslivet, ildsjælene og interesserne.
Når vi vil opleve noget, så..........
Her får du en håndfuld begrundelser for at besøge særlige steder i Vejen-området. Begrundelser, som ofte ikke indgår i turistbrochurerne. Begrundelser, som kommer fra hjertet - og er erfaret gennem egne oplevelser.
Alle citater i dette afsnit bringes med ophavspersonens accept.
Lader vi børnebørnene møde Danmarkshistorien
Hygum Hjemstavnsgård er vores favoritsted at besøge i Vejen Kommune.
Det er så fedt at besøge, så ens børn kan se og opleve Danmark gennem tiden. De kan prøve at male mel, lave reb, og de forskellige årstidsbestemte projekter i landbruget. Synes, det er vigtigt at huske på fortiden og ikke lade det gå tabt. De frivillige gør et kæmpe arbejde for at holde det i gang, så det er et sted man kommer mange gange på et år.
Pia Britta Clausen
Lytter vi til historiens vingesus
Klebæk høje, fordi, der kan man mærke roen og historens vingesus.
Karin Sørensen
Tager vi turen rundt om Jels Sø
Turen rundt ved Jels sø. Følge årstiderne, der skifter, glæden ved, at naturen er så tæt på. Går turen ofte, og der er altid “nyt” at se, om det så er søen med små bølger eller der er blikstille. Fiskehejren, der står i søbredden. Svampe i skovbunden.
Jonna Juhl Petersen
Lader jeg børnebørnene lege med Pippi Langstrømpe
Børnebørnene og jeg er vilde med den faste “Pippi”- legeafdeling på Vejen Kunstmuseum – der er timer af leg.
Pia Jensen
Beundrer vi udsigten fra Åtte Bjerge
Helt klart Åtte Bjerge, der kan man bruge timer året rundt... på gåture, kælketure, svampeture, hyggeture ved søen, kigge på dyrene og klatre i træerne.
Henriette Damberg Rødgaard
Samles vi om fælleskab og aktivitet
Vejen Idrætscenter, samlingssted for alle aldre på tværs, inde og ude i både hverdagen og weekenderne.
Malene Frostholm Poulsen
Falder jeg til ro ved Kongeåen
Naturen langs Kongeåen. Bare nyde de forskellige årstider eller vandstanden, der er meget svingende. Kreaturerne, der græsser i engene. Det er ren terapi for krop og sjæl.
Peter Schmidt
Her virker de lokale ildsjæle. Her kommer ting ikke af sig selv. Nogen skal skubbe på.
Mød aktive frivillige
Frivillige skaber oplevelser
Ildsjæle. Særlige interesser. Speciel betydning. Drivkræfter til at skabe oplevelser. Mød nogle af de mange frivillige midt i deres virke:
Har du andre bud - bor du i området og har gode grunde til at anbefale steder, som du synes turister skal besøge, så giv os gerne et praj - post@visitvejen.dk er et sted at starte.
Læs om byerne og deres særkender
Her ligger byerne
Foto:SusDesign
Hvor finder jeg VisitVejens Turistinformation?
På arbejdsdage kan du besøge den bemandede turistinformation, som ligger i Rødding. Se mere om åbningstider, muligheder og inspirationer.
Hvor finder jeg praktisk information?
Wir haben örtlich orientierte praktische Informationen unterschiedlichster Art zusammengestellt. Hier finden Sie die Adresse von Geldautomaten, Telefonnummern vom ärztlichen und zahnärztlichen Bereitschaftsdienst. Die Texte stehen auf Deutsch/Englisch.